Damettan: Hvidovre besejrede Malmö

Foto:Frank Nielsen

Hvidovres ishockeykvinder sikrede sig i aftes den første sejr i de internationale turnering, som holdet deltager i denne sæson.

Hjemme i Allan Villadsen Ishockey Arena vandt Hvidovre 4-3 over Malmö Redhawks efter en føring på 3-0 som blev sikret allerede efter 21 minutter.

Malene Frandsen, Sanne Just Jensen og Natalie Perry sendte Vestegns-mandskabet sikkert foran, men nøjagtig som i sæsonpremieren mod Troja-Ljungby havde Hvidovre besvær med at holde føringen. Signe Sass satte dog 4-1 i det 36. minut, inden gæsterne kort efter fik reduceret.

I tredje periode fik Johanna Kelländer reduceret for gæsterne, men Hvidovre holdt hjem og kunne derfor juble over de første point i Damettan i denne sæson. Det skulle gerne blive til mange flere i en række, der ser ganske tæt og jævnbyrdig ud.

Hvidovre-kvinderne skal allerede i den kommende weekend på en svær opgave mod storsatsende Karlskrona.