Dagen derpå: Eftertanker fra Frederikshavn

Sæsonen sluttede brat for Frederikshavn i aftes – eller i hvert fald den morsomme del af sæsonen – og FACEOFF.dk’s Frederikshavner-reporter Michael Eriksson leverer her en række eftertanker dagen derpå:

Scanel Hockey Arena var i aftes pakket tættere end nogensinde før i sæsonen, og 2400 tilskuere leverede en formidabel stemning i den syvende og afgørende semifinale.
Høgene havde indtil videre været suveræne på hjemmebane i slutspillet, med to sejre over Rungsted i kvartfinalen, og tre sejre indtil videre over Herning i semifinalen. Nu skulle der bare endnu en hjemmesejr til, og så var finalepladsen hjemme. Eller var det så enkelt?
Da FACEOFF.dk´s udsendte kl. 22:00 tirsdag aften forlod Scanel Hockey Arena var der en naturlig skuffelse blandt fansene. Men egentlig var der også en afklarethed blandt selvsamme.
Det er bestemt ikke første gang høgenes fans er gået slukørede hjem, men i aftes var det som om det var noget man havde prøvet før.
I 2013 tabte man i overtid i finalen til SønderjyskE, da Tyler Gotto sendte et slagskud forbi Bryan Hogan, og tidligere i denne sæson var alt lagt op til stor fest i Metal Cup-finalen, men hvor Odense i stedet løftede det store trofæ med en 4-0-sejr.
I grundspillets sidste hjemmekamp kunne White Hawks sikre sig førstepladsen, men her satte en Rungsted scoring i de døende sekunder chokbølger igennem hele Vendsyssel´s ishockey-stolthed.
Og nu altså igen i aftes. Men noget var altså anderledes. Afklaretheden stod malet i ansigtet på tilskuerne da de forlod arenaen, og flere havde den selvsamme opfattelse. “Når man ikke kan score, så har vi ikke noget at gøre i finalen”, lød det samstemmende.
Bølgerne går naturligvis højt på de sociale medier sådan i timerne og dagene efter en tabt afgørende kamp. Træner Peter Johansson var til debat flere steder efter gårsdagens kamp, og der blev også stillet alvorligt spørgsmålstegn ved svensker-kæden, som dog i semifinalen har været uden Marcus Olsson. Har den svenske forward alligevel betydet så meget for den kæde?
Spørgsmålene vil de næste dage, uger og måneder være store i Frederikshavn, og der er tid til selvransagelse hos alle parter. Har man købt for dårligt ind? Har man blot været uheldig? Eller er der bare en forbandelse over holdet i de afgørende kampe?
De mange spørgsmål har sikkert ligeså mange svar, og trods skuffelsen over nederlaget i aftes, så skal der spilles to bronze-kampe, inden skøjterne kan lægges på hylden, og en trods alt fortjent sommerferie kan afholdes for spillerne.
I den sommerferie står direktør Henrik Andersen og den øvrige ledelse overfor en stor opgave med at få sammensat næste sæsons trup. Hvor mange af de udenlandske spillere beholder man i Frederikshavn? Hvor mange af de “udenbys” danske spillere beholder man? Og sidst men ikke mindst. Kan man beholde den lille stamme af spillere af egen avl i klubben, eller søger de nye udfordringer?