Comeback-kid afgjorde til nordjysk sejr

Vojens Efterskole

Aalborg Pirates – SønderjyskE 5-2 (1-0, 3-0, 1-2) Til aftenens kamp var begge hold uden en stribe af spillere. Hos Aalborg var det en back og fire forwards, mens det hos SønderjyskE var seks forwards. Aalborg var uden Kristian Kodal, Bjarke Møller, Sebastian Brinkman, Tobias Ladehoff samt Kirill Kabanov.

Sidstnævnte fik tidligere i dag tildelt en karantæne på fire spilledage efter knætacklingen på Thomas Søndergaard i søndags.

Hos SønderjyskE var der skader til Kevin Henderson, Derek Damon, Thomas Spelling, Steffen Frank samt Greg Gibson, mens Søren Dau af arbejdsmæssige årsager har problemer med at deltage i udekampe.

Publikum fik stort set det hele for indgangsbilletten, hvor de blev underholdt med syv mål, masser af dramatik og et par folk, der måtte gå tidligere i bad end resten af spillerne. En fortjent sejr til Aalborg, der ville det mest samlet set i hele kampen, og det var en ny og gammel spiller for Aalborg, der blev helten.

Aalborg fik lagt et godt pres på SønderjyskE, der så ud til at spille noget mere defensivt end normalt. En del af spillet foregik i SønderjyskEs zone i kampens begyndelse. Det var sjældent, at SønderjyskE var på besøg, men når de var, så var det mest Patrick Dwyer og førstekæden, der tvang spillet derop.

Aalborg havde de bedste muligheder, og selvom det kun blev til 10 skud ifølge statistikken, så kan Kasper Krog takke backerne for de minimum 10-15 skud, som de kom i vejen for. Det var meget envejstrafik, der var store dele af perioden. Derfor det heller ikke helt ufortjent, at det var Aalborg, der scorede kampens første mål.

Christopher Frederiksen modtog pucken på blueline fra Olivier Hinse, og Frederiksen skar flot ind foran mål og lagde pucken sikkert i nettet. Mikkel Højbjerg stod klar ved fjerneste stolpe, så Krog kunne ikke gå fuldt ud efter driblingen.

SønderjyskE kom bedre ud til anden periode, hvor Aalborg blev noget mere stillestående. Aalborg havde dog deres momenter, hvor de fik lagt et stort pres på SønderjyskE målet, men Dan Ceman havde flere gange held med at coache godt, så de havde flere gange havde topkæden inde mod Aalborgs fjerdekæde.

Efter spil og chancer i anden periode var det ikke helt fortjent, at Aalborg scorede til 2-0. Skrapretteren var den tidligere Metal Liga spiller, Lasse Jul Korsgaard, der er kommet op fra 1. division, hvor han har været en toneangivende faktor. Han stod helt fri i slottet og kunne hurtigt score til 2-0.

Uret nåede ikke en omgang, før stillingen var 3-0 til Aalborg. Sidste mand på pucken var Mikkel Højbjerg efter opspil fra Julian Jakobsen. Dan Ceman tog hurtigt timeout for at få styr på tropperne, men Aalborg fik hurtigt pucken i mål igen, men det blev korrekt annulleret, da Lasse Jul Korsgaard havde lavet en slashing kort forinden målet.

Aalborg kæmpede sig gennem udvisningen, og da Lasse Jul kom ind igen hentede han pucken i det ene hjørne, afleverede skråt tilbage til Olivier Hinse, der sendte pucken på tværs til Mikkel Højbjerg, der let kunne score til 4-0.

Dan Ceman tog konsekvensen efter 2. periode, og satte Joni Myllykoski i mål. Ikke grundet en dårlig præstation af Kasper Krog, da han ikke fik den store opbakning fra backerne ved de tre mål i anden periode, men mere for at sende et signal til hele holdet. Dog var det Aalborg, der scorede til 5-0, da Lasse Jul Korsgaard sendte pucken i nettet for anden gang i kampen. Kampen virkede afgjort, men det fik følelserne i kog ved begge hold.

Først var det Lasse Bo Knudsen, der blev sendt tidligt i bad med en game misconduct for at brokke sig til dommerne over en udvisning til Clay Anderson. Lasse Bo kunne ikke holde mund, og fik lov til at komme i det varme vand først.

Et par minutter senere udviklede der sig en stor brydekamp, da Henry Hardarson og Tyler Fiddler havde budt hinanden op til dans, men det endte med at være fem SønderjyskEspillere omkring Hardarson, inden Jonas Jacobsen sprang ind og tog fat i den første spiller, og hev ham væk.

Det hele endte med et powerplay til Aalborg, hvilket lod til at være den berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over for Ceman. Han brokkede sig højlydt til dommerne, der til sidst blev trætte af det, og sendte ham tidligt i bad også.

Mod slutningen af kampen gik Aalborg ned i tempo, og det lykkedes for SønderjyskE at reducere ved Anders Førster og Patrick Dwyer til kampens slutresultat, hvilket var 5-2 til Aalborg.

I denne sæson har Lasse Jul Korsgaard trillet rundt nede i 1. division, da han har været plaget en del af skader de seneste sæsoner, så han ville ikke tage nogle chancer. I aften fik han comeback på eliten grundet skader. Man må sige, at han er en spiller, der med fordel nok kan tages op fra 1. division. Han fik i hvert fald bevist, at han har niveau til mere end 1. division.

Brøndby intro artikler