CHL: Finalereprise venter i kvarten

Champions Hockey League-kulminationen nærmer sig stille og roligt, og nu er kun otte ud af 48 startende mandskaber tilbage i feltet, der kæmper om trofæet. Fire finske hold, tre svenske og et enkelt schweizisk mandskab spiller om at vinde guld, og magtbalancen i de store vesteuropæiske ligaer afspejles igen tydeligt, hvis CHL er den rette indikator derpå.

For andet år i træk er det nemlig de svenske og finske hold, der dominerer totalt.

Til kvartfinalerne. Her sikres det, at vi ikke får en gentagelse af sidste sæsons ret fine finale, hvor Luleå og Frölunda gjorde op om trofæet. De to hold mødes nemlig allerede i kvartfinalerne, der ser således ud. De spilles 1. og 8. december.

Kärpät Oulu vs Espoo Blues

TPS Turku vs Lukko Rauma

Skellefteå AIK vs HC Davos

Frölunda vs Luleå Hockey