“Chappy” døde i går – en legende er gået bort

I en alder af blot 57 år er legendariske Craig “Chappy” Chapman stille sovet ind på Vendsyssel Hospice. Dermed er ishockey-Danmark blevet en stor profil fattigere. Der vil blive holdt et minuts stilhed i Scanel Hockey Arena inden kampen i aften, hvor White Hawks møder Rungsted.

Altid livlige, imødekommende “Chappy” med nummer 22 var elsket for sit gode humør, og endte med at blive en af de udenlandske kulturbærere, som ishockey-Danmark altid vil huske. Mange mennesker i Frederikshavn siger, at uden “Chappy” ville ishockeyen i byen aldrig være blevet den samme.

Han var en showman, der i en tv-kamp engang blev tacklet ud over banden – og lige havde tid til at smile til kameraet, inden han skulle tilbage på isen.

Han kom til Danmark efter et ophold i svenske Djurgården og endte som frederikshavner med stort F. Han var en fremragende og teknisk velfunderet ishockeyspiller, der satte et kæmpe præg på ishockeyen i Frederikshavn. Han blev kåret til årets danske ishockeyspiller i 1982 og blev tre gange topscorer i dansk ishockey.

Det eneste, han manglede i en stor karriere, var det danske mesterskab. Lige nøjagtig i 1989, hvor FIK vandt DM-guld, var han skiftet til Rungsted.

Han var en person med temperament og hjerte, hvilket forplantede sig til både spillet på isen og den efterfølgende trænergerning.

Craig Chapman var coach for kvindelandsholdet i tre sæsoner, og var også i en periode en særdeles entusiastisk hos på 1. divisionsholdet i Aarhus, hvor han ihærdigt forsøgte at løfte niveauet med sin enorme ildhu og ønske om professionalisme.

“Chappy” voksede op med hockey i Aurora, Ontario, og han var en i en periode tilbage i Canada for at arbejde som sælger for Ford, inden han vendte tilbage til Frederikshavn, hvor han stensikkert var på tilskuerpladserne til hjemmekampene.

Lige ind til han faldt om ved klubbens 50 års-jubilæumsfest i januar 2015. Det var en hjernesvulst. I går sov han stille og roligt ind. Hans trøje med nummer 22 hænger i loftet i Frederikshavn.

Æret være Craig Chapmans minde.