Champions Hockey League-premiere i aften

Europas fornemste klubturnering, Champions Hockey League, har premiere i aften med fire kampe, der skydes i gang i løbet af sidst på eftermiddagen og i aften.

Det bliver tjekkiske Vitkovice Steel og finske Kärpät Oulu, der får æren af at spille den første kamp, som fløjtes i gang klokken 17:30 i Tjekkiet.

Siden tager hviderussiske Yunost Minsk mod tjekkiske Mlada Boleslav, mens den slovakiske traditionsklub HC Kosice møder SC Bern fra Schweiz. Endelig spiller Zürcher SC (Schweiz) mod tyske ERC Ingolstadt.

Ligesom i fjor er de 48 hold delt op i 16 puljer, og udskilningen bliver i første omgang på et enkelt hold. Det vil sige, at 32 hold går videre til 1/16-finalerne.

Esbjerg træder som bekendt ind på fredag, hvor det gælder kamp mod EV Zug fra Schweiz. Og i øvrigt også for at bevare Danmarks spot i Champions Hockey League.

Fra den kommende sæson er der nemlig kun 32 hold med i CHL, og kun hvis Danmark får det nødvendige antal point, er Metal Ligaen sikker på at beholde sin plads i den europæiske topturnering.

Mere om Esbjergs modstander Zug og optakt de kommende dage her på sitet.