Canadiens forlænger med centerprofil

Montreal Canadiens er fredag blevet enige med tjekkiske Tomas Plekanec om en to-årig kontraktforlængelse, som holder centerprofilen i den canadiske klub indtil 2018.

32-årige Plekanec har spillet i Montreal i hele sin NHL-karriere. Han har i de seneste år været en af klubbens bærende spillere, og Tomas Plekanec har da også fået en forrygende start på denne sæson med fire mål i fem kampe.

Plekanecs nye kontrakt har ifølge TSN en værdi af $6 millioner om året. Det betyder, at den rutinerede tjekkes årsløn stiger med en million dollars i forhold til, hvad han får i lønningsposen i den nuværende aftale, som løber resten af denne sæson.

Montreal har eftersigende været interesserede i kun at lave en korterevarende aftale med Plekanec, fordi klubben i forvejen har en række profiler bundet på lange og dyre kontrakter. Tomas Plekanecs nye kontrakt indeholder ifølge ESPN’s Pierre LeBrun ingen no-trade-klausul.