Bulldogs sikkert i semifinalen

Odense Bulldogs er i semifinalen i Metal Cup. 6-3-sejren i aftes hjemme i Bryggeriet Vestfyen Arena blev i aften fulgt op af en 5-3-sejr i Herlev og dermed en samlet sejr på 11-6. Ganske overbevisende efter at Herlev faktisk i gårsdagens kamp havde godt fat i de første 35 minutter.

Men så vendte billedet i den grad. Reelt var Bulldogs’ samlede sejr kun truet, da Tuomas Muhonen bragte Herlev foran med 1-0 efter små 12 minutter. Men Odense fik hurtigt vendt skuden og efter første periode var fynboerne foran 3-2.

Ryan McDonough scorede derefter to gange, inden Lukas Lundvald fik reduceret for Herlev ti minutter før tid. På det tidspunkt var det dog for sent for Herlev med et regulært comeback.

Værd at lægge mærke til, at Odenses John Armstrong leverede tre point og nu står noteret for hele ti point (4 mål, 6 assister) i foreløbig tre Metal Cup-kampe