Boblerrunde: Interview med Kristian Jensen

Hardt, Lauridsen og Jensen er bare nogle af de danske efternavne der skøjter rundt i SHL, men Faceoff-online.dk har haft fat i et par unge danskere, som kæmper for at komme igennem nåleøjet for at få spilletid i SHL. Vi har taget en snak med Kristian Jensen i Luleå.

Vi kan næsten ikke komme længere nordpå i Sverige, alligevel findes en af Sveriges mest traditionsrige klubber deroppe.

Luleå har en flot, lang SHL-historie, selvom det kun er blevet til ét SHL-mesterskab de sidste tredive år.

Om det var historien, den nordsvenske kultur eller bare tanken om svensk ishockey på topniveau – både senior- og junior – der trak i danske Kristian Jensen, da han fik tilbuddet om at komme til Luleå, vides ikke.

Faceoff-online.dk fangede den unge dansker, for at tage en snak om hans svære valg, da han skiftede trygheden i Danmark ud med en helt anden kultur i Nordsverige, hans syn på det kommende U20-VM og den svenske juniorishockey.

I 2013 – i en alder af bare 16 år – rykkede du teltpælene op, og flyttede fra Odense og helt til Luleå i det nordlige Sverige. Hvilke tanker havde du om beslutningen, og hvordan var den store omvæltning kultur- og hockeymæssigt?

Frem for alt, ville jeg gerne prøve noget nyt, og at spille juniorhockey et sted i Sverige stod højt på ønskelisten.
Da muligheden for at kunne spille juniorhockey på det højeste niveau i Sverige og samtidig gå i gymnasiet kom, var det egentlig ikke en svær beslutning for mig.

I starten var det en stor omvæltning for mig, da det var svært at forlade alle sine venner og sin familie hjemme i Danmark.

Blandt venner, holdkammerater og på gymnasiet foregik alt på svensk, og når man ikke kan sproget, var de første par måneder svære for mig. Efter lidt tilvænning følte jeg mig dog bedre tilpas, og jeg har det strålende i dag.

Trods din unge alder, gik du fra at have spillet en hel sæson på seniorniveau i sæsonen 12/13, til at spille på juniorniveau året efter. Hvordan var forskellene og ændringer, som der vil være at gå fra senior- til juniorniveau – og omvendt?

Der er mange forskelle. Den største forskel er, hvordan man på juniorniveau – både i Danmark og Sverige – prøver at udvikle hvert individ, hvor det på seniorplan, handler meget om at vinde. I tredje- og fjerdekæden skal alle fejl undgåes så vidt muligt, og kan man smide pucken i hjørnet, så gør man det.

I Luleå har nogle af ungdomsspillerne – heriblandt mig selv – indlagt morgentræning, hvor man fokuserer på specifikke ting, der kan forbedres. Det kan være skøjteløb, skud, nærkampe, osv.

Denne form for forbedring af individets spil savnede jeg i Danmark, og det var en af de store grunde til jeg valgte at flytte.

Sidste sæson var du oppe og snuse til en enkelt kamp i SHL. Er ambitionerne højere denne sæson, eller søger du seniorerfaring andre steder – udlån f.eks.?

Jeg har selvfølgelig ambitioner om at komme op og spille på det højeste niveau vidt muligt, men jeg er faktisk lige blevet udlånt i tre kampe til Piteå HC, som spiller i den tredjebedste svenske liga, Division 1.

Jeg glæder mig til at få lidt kampe på seniorniveau igen, eftersom det er noget tid siden man har spillet seniorhockey.

Forholdene i Luleå og Odense må være meget anderledes – hvordan er en almindelig dag for dig?

En typisk dag for mig begynder ofte med en samling i klubbens styrkelokale med cirka otte andre drenge på min årgang fra hockeygymnasiet klokken otte til lidt opvarmning.

Herefter er går vi på is fra 8.30 til 9.30.

Efter istræning går vi i skole til cirka kl. 14 eller 15, alt efter hvilken dag det er.

Derefter drager vi igen mod ishallen, hvor vi typisk har lidt individuel træning, hvor vi kan træne på det vi – eller vores trænere – mener, at vi behøver. Det foregår i en halv times tid, inden vi så går på is omkring klokken 16. Istræningen slutter omkring klokken 17, og efter det har vi fysisk træning i omkring 40-60 minutter.

Efter den fysiske træning har vi fri, og den tid bliver brugt på diverse lektier, afslapning og samvær med venner og holdkammerater.

Hvordan er hockeykulturen i Nordsverige kontra den i Danmark?

Heroppe er kulturen helt anderledes. Alt er meget større hockeymæssigt, og man kan snakke hockey med stort set alle. I Danmark kender de fleste kun hockey på udslående tænder og slåskampe.

Bredden i svensk ishockey er uden tvivl større end den er i Danmark. Hvordan mærker man det i juniorligaerne?

Bredden er meget større heroppe. Der er ikke så stor forskel på den bedste- og dårligste spiller på holdet. Det er ikke umuligt, at en fjerdekæde dominerer mod en førstekæde, for eksempel.

Hvis vi ser længere frem på året, nærmere d. 27. december, hvor U20-landsholdet spiller første kamp ved dette års U20-VM – hvordan ser du din rolle på holdet? Og hvilken rolle skal holdet spille til dette års turnering – efter din mening?

Jeg føler, at jeg har udviklet mig meget siden i fjor, og jeg tror derfor på en større rolle for mig på holdet i år.
Jeg tror, nøjagtig ligesom sidste år, at målet er, at komme til kvarfinalen. Vi ved, at vi er underdogs, og vi skal derfor bevise, at vi er gode nok til at kunne spille med. Det gør vi igennem, at alle bidrager med hårdt arbejde og simpelt spil. Dette bragte os langt i sidste års turnering, og jeg vil håbe, at samme gameplan vil føre os lige så langt denne sæson.

Efter interviewet har Kristian Jensen debuteret for Piteå, hvor han scorede et enkelt mål.