Boblerrunde: Interview med Mathias From

Hardt, Lauridsen og Jensen er bare nogle af de danske efternavne der skøjter rundt i SHL, men Faceoff-online.dk har haft fat i et par unge danskere, som kæmper for at komme igennem nåleøjet for at få spilletid i SHL. Vi har taget en snak med Mathias From i Rögle.

Siden Heinz Ehlers i 1991 skøjtede de første danske skøjtetag i en Rögle-trøje, har mange danskere – unge som gamle – trukket den traditionsrige trøje fra Ängelholm over hovedet. Spillere som Thomas Spelling, Philip Larsen, Morten Green og Jens Nielsen har alle optrådt for klubben, og i sommeren 2014 tog den unge frederikshavner, Mathias From, beslutningen om, at prøve lykken samme sted.

Efter en vellykket første sæson på J18-holdet, er From blevet forfremmet til J20-holdet op til denne sæson, og Faceoff-online.dk tog en snak med den unge dansker om at flytte hjemmefra i en ung alder, ambitionerne om næste sæson og hans syn på det kommende U20-VM.

I 2014 rykkede du teltpælene op, og skiftede de trygge rammer i Frederikshavn ud med egen lejlighed og nye rammer i Rögle. Hvilke tanker havde du om beslutningen, og hvordan var den store omvæltning kultur- og hockeymæssigt?

– Efter en god 13/14-sæson fik jeg muligheden for at prøvetræne i både Malmö Redhawks og Rögle BK. Jeg takkede ja, og gik ind til opgaven med oprejst pande. Alternativet kendte jeg jo – måske ville jeg få en juniorkontrakt på eliten hjemme i Frederikshavn, som nok ville gå ud på, at jeg ville få lidt træning og kampe med eliten og en større rolle på U20-holdet og i 1. division.

– Ikke nogen dårlig løsning – men muligheden for at komme til en stor svensk klub trak bare mere i mig.

– Jeg var i Malmö og Rögle et par gange, men i sidste ende valgte jeg Rögle BK. Det føltes som den rigtige klub for mig, da både spillere og ledere tog rigtigt godt imod mig.

– Det var en stor beslutning, at rejse hjemmefra allerede som 16-årig, og selvom hverdagen i starten var fyldt med gode oplevelser, var savnet til kammerater og hjemlige omgivelser større end jeg lige havde regnet med. Det tog derfor lidt tid at falde på plads.

– Jeg prøvede at holde fokus på hvorfor jeg egentligt var taget afsted, og efter lidt tid fik jeg heldigvis nogle gode venner blandt holdkammeraterne.

– Svensk ungdomshockey – og måske Rögle i særdeleshed – er stedet at være, hvis du som ung spiller vil udvikle dit talent. Du træner og spiller mod nogle af de bedste juniorspillere i verden, og trænerne i svensk ungdomshockey har selv været igennem systemet – på den måde ved de lige præcis hvad der skal til.

– Træningsmængden er også øget betragteligt i forhold til hvad jeg var vant til. Men det der gør forskellen, er miljøet og den topprofessionelle tilgang klubben har til det hele.

– Alle mine holdkammerater på J20 vil udvikle sig mest muligt – og alle har talentet til at blive rigtigt dygtige. Konkurrencen er derfor benhård,  men sammenholdet og humøret er stadigvæk højt.

– Vi respekterer hinanden alle sammen – trænere, ledere og spillerne imellem. Og så er vi selvfølgelig stolte af at være Sveriges bedste grønne og hvide hold.

Sidste sæson gjorde du en god figur i J18 Elit, og du var også oppe og snuse til et par kampe i J20 SuperElit. Hvordan ligger ambitionerne for den næste sæson?

– Ja, jeg er meget tilfreds med sidste sæson, hvor kronen på værket naturligvis var kåringen som turneringens bedste forward og topscorer til J18 VM. Men træerne vokser jo ikke ind i himlen – og selvfølgelig er der altid plads til forbedringer.

– Ambitionerne på J20 SuperElit i denne sæson er, at være en af de bærende spillere i Rögle. Indtil videre går det efter planen, da jeg pointmæssigt er startet godt – desværre har pucken de sidste kampe hoppet lidt sjovt, men sådan er det jo indimellem. Man må bare arbejde videre, så skal målene nok komme.

Hverdagen for en dansk og svensk ishockeyspiller har været meget mere forskellig end den er den dag i dag. Men hvis du skal beskrive en almindelig dag for dig, hvordan vil den så se ud?

– På en ganske almindelig hverdag står jeg op cirka halv syv, hvor jeg derefter spiser et godt morgenmåltid, lytter til musik og tjekker telefonen. Derefter styrer jeg mod ishallen, hvor jeg er omkring halv otte.

– Jeg klæder om til istræning, hvor vi er på i  omkring halvanden time. Der ligges stor vægt på den individuelle træning, så man kan forbedre både svagheder og styrker. Som noget nyt har trænerteamet fået tilkoblet den tidligere Rögle-spiller, Cam Abbott til morgentræningen, så der er virkelig gode muligheder til at arbejde med de små detaljer.

– Efter istræningen træner jeg nede i styrkelokalet i cirka 45 minutter. Når det er overstået, kører jeg tilbage til min lejlighed og spiser lidt frokost, slapper lidt af og laver lidt skolearbejde.

– Efter lidt mere mad møder jeg i hallen ved 15-tiden. Nogen gange træner vi nede i styrkelokalet inden istræning – andre gange omvendt. Uanset hvad træner vi sammenlagt cirka tre timer.

– Når al træningen er færdig står den på aftensmad i restauranten i hallen, inden jeg igen rammer lejligheden ved 20-tiden. Nogle aftener hygger jeg sammen med holdkammeraterne, hvor vi spiller lidt Playstation og ser lidt tv – andre aftener bliver brugt på lektier.

– Sengetiden kommer lidt an på hvor hård en dag det har været, men typisk rammer jeg køjen ved 23-tiden.

Bredden i svensk ishockey er uden tvivl større end den er i Danmark. Hvordan mærker man det i juniorligaerne?

– Som nævnt tidligere spiller man mod nogle af verdens bedste ungdomsspillere i J20 SuperElit. Da flere af dem har spillet Allsvenskan- og/eller SHL  holder både med- og modspillere et højt niveau.

Uden på nogen måder at nedgøre den dansle U20-liga – eller for den sags skyld 1. division – så er sammenligningen svær at få øje på. Jeg kan foreksempel nævne, at vi spillede træningskamp mod Rungsteds ligahold i opstarten. En kamp vi tabte 4-3 efter overtid, men jeg fornærmer vist ingen i Rungsted, hvis jeg siger, at vi skulle have vundet den kamp.

Tempo og spilforståelse er derfor på et meget højt niveau i J20 SuperElit. Pladsen på isen i J20 er klart mindre end i J18 – og især fysik og fart begynder at betyde forskellen på succes og fiasko. Derudover holder målmændene meget høj klasse, hvor de mål man listede ind som J18-spiller, skal man nu krige noget mere for.

Du er ikke eneste danske spiller der render rundt i Rögle. På seniorniveau spiller Jesper Jensen og Emil Kristensen rundt, mens du spiller sammen med Morten Jensen på J20-holdet. Hvordan fungerer det udenfor isen?

– I starten var det skønt at Morten Jensen allerede havde været i klubben i et år, inden jeg selv kom til. Det var især rart, at der var en dansker som kunne hjælpe lidt med det praktiske. I år stødte Emil Kristensen til seniorholdet, men inden han blev udlånt, spillede han et par kampe med J20, hvor jeg derfor lærte ham at kende.

Nu er han tilbage på SHL holdet sammen med Jesper Jensen – og det er jo super godt for Emil.

Vi danskere taler alle fint sammen – uden at vi har lavet nogen former for “dansker-koloni”. Der er selvfølgelig også en aldersbarriere mellem Morten og jeg op til Emil og Jesper.

For mit eget vedkommende, er jeg faktisk lige nu mest sammen med en 3-4 svenske holdkammerater fra J20.

Hvis vi ser længere frem på året, nærmere d. 27. december, hvor U20-landsholdet spiller første kamp ved dette års U20-VM – hvordan ser du din rolle på holdet? Og hvilken rolle skal holdet spille til dette års turnering – efter din mening?

– Den var svær. Der er ingen garanti for deltagelse, men alligevel håber jeg – ligesom alle andre spillere – at jeg er en af de få der trækker det længste strå, og kommer med til VM.

Hvis jeg kommer med, vil jeg ikke sige min personlige rolle på holdet er specielt vigtig – det er holdets præstation som helhed, der gør, at vi med lidt held kan gentage sidste års bedrift og komme i kvartfinalen.

Tunge modstandere som USA, Canada, Sverige og Schweiz venter, hvor der simpelthen skal kriges for hver en millimeter på isen i Finland. Specielt nøglekampen mod Schweiz bliver neglebidende – en kamp der skal vindes, ellers bliver det virkelig op ad bakke.