Blue Fox stred bravt i Tyskland

Blue Fox Herning spillede fredag aften i Wolfsburg mod et af de traditionelt stærke hold fra DEL, Grizzlys Wolfsburg, der vandt 2-1 over de danske gæster, der i lange perioder blev presset hårdt i bund af den tyske klassemodstander.

Men Lubos Pisar stod en fin kamp og holdkammeraterne sled og slæbte foran slovakken i buret, og derfor holdt herningenserne stand til langt hen i kampen, hvor svenske Daniel Widing kunne afgøre kampen for hjemmeholdet.

Jordan George havde i anden periode udlignet for Blue Fox, der optrådte foran 300 tilskuere i Hannover-forstaden Langenhagen.

Søndag eftermiddag træder Herning igen op mod et DEL-hold. Hamburg Freezers besejrede tidligere i sæsonen SønderjyskE med 4-3, og nu bliver det altså midtjydernes tur til at møde danskerklubben med Julian Jakobsen og Morten Madsen på holdet.