Bliver Växjö Jonas Røndbjergs næste klub?

Foto: Jan Korsgaard

I går meldte Rungsted Seier Capital, at det bliver et farvel til stortalentet Jonas Røndbjerg, der flytter til Sverige for at udvikle sig yderligere som ishockeyspiller. Ærgerligt for Metal Ligaen, men naturligt nok, at Røndbjerg drager over sundet i udviklingens tegn.

Det skulle ifølge den svenske blogger, Mr. Madhawk/Johan Svensson være Växjö Lakers, der får fornøjelse af Rungsted-knægten, der sagtens kunne begå sig i Metal Ligaen.

– Formentlig kommer Røndbjerg til at spille U20 for Växjö, men kan også ende i SHL. Det er heller ikke umuligt, at det bliver til spil Allsvenskan, skriver bloggeren.

Skiftet er  endnu ikke bekræftet af Växjö selv.