Bjorkstrand med mål og assist for Zagreb

Medvescak Zagreb var ilde ude i dagens kamp mod HC Sochi hjemme i Dom Sportova. Men så slog Patrick Bjorkstrand til. Danskeren spillede en hovedrolle i kroaternes comeback mod holdet fra OL-byen, da han først stod bag Edwin Hedbergs reducering til 1-2 og siden selv stod bag udligningen i powerplay med tre minutter igen.

Siden vandt Zagreb i straffeslag – Genoway Colby stod for det afgørende mål. Desværre ingen videoklip fra kampen – foreløbig.

Medvescak ligger for øjeblikket på en delt ottendeplads i Western Conference med Dinamo Minsk og ser ud til at skulle kæmpe stenhårdt for at komme med i slutspillet. Men kunne i aften juble over sejren mod Sochi: