Bjorkstrand assisterede i Monsters’ sejr

© Faceoff
© Faceoff

Oliver Bjorkstrand fortsætter pointstimen i AHL. I sæsonens anden kamp blev den tidligere Herning-spiller noteret for en assist i Lake Erie Monsters 4-1 sejr over Iowa Wild.

Gæsterne fra Iowa kom foran på en powerplayscoring tidligt i anden periode. Monsters kom tilbage inden tredje periode, så da Alex Bodnarchuk gjorde det til 2-1 midtvejs i tredje periode, så var gæsterne tvunget til at erstatte keeperen med en ekstra spiller mod slutningen. Det udnyttede Monsters til to scoringer i det tomme mål – hvor Bjorkstrand fik en assist på Justin Falks 3-1 scoring.