Björklövens nedtur fortsætter – Poulsen-assist i sejr

Björklöven og Felix Scheel startede sæsonen rigtig godt ud, hvor man legede med oppe i toppen af Allsvenskan efter de første kampe.

Det blev hurtigt hverdag igen, og inden landsholdspausen var holdet kun ét point fra den streg, der afgør om de skal i kvalserie til Division 1 eller blive i Allsvenskan.

Da Scheel og co. tog afsted for at vende skuden mod topholdet fra Tingsryd i dag, havde de nok ikke kalkuleret med, at de skulle vende hjem med en afklapsning på hele 7-2.

Scheel fik 11:27 minutters istid i tredjekæden, hvor han kun markerede sig med -2.

Oskarshamn fortsætter ufortrødent videre
Anderledes godt går det for Anders Poulsen og Oskarshamn, som efter dagens 3-2-sejr i overtiden over Timrå placerer dem på en delt andenplads sammen med AIK og Västerås.

Danskeren noterede sig for en assist på Mitchell Wahls 2-1-mål 15 minutter før tid. En stilling der blev udlignet af Timrås Sam Marklund tre minutter senere, og dermed tvang kampen ud i overtid.

Poulsen markerede sig med næsten 15 minutters istid i tredjekæden.

Leksand og Lassen fik en tiltrængt 2-1-sejr ude over overraskelsen fra Vita Hästen. Danskeren fik næsten 19 minutters istid i andenkæden, men markerede sig ikke med nogle point.

Allsvenskan

1 Tingsryds AIF 20 10 5 5 54-44 39
2 AIK 19 12 1 6 70-50 38

3 VIK Västerås HK 21 11 4 6 58-48 38
4 IK Oskarshamn 21 10 6 5 52-53 38
5 BIK Karlskoga 20 9 4 7 69-60 34
6 IK Pantern 20 10 2 8 43-40 33
7 Almtuna IS 20 7 5 8 50-54 28
8 HC Vita Hästen 20 6 7 7 49-47 26

9 Leksands IF 20 7 4 9 47-55 26
10 Mora IK 20 6 4 10 46-48 25
11 IF Björklöven 20 8 1 11 49-54 25
12 Asplöven HC 19 5 6 8 51-58 25

13 Timrå IK 20 6 4 10 43-54 24
14 IF Sundsvall Hockey 20 4 5 11 41-57 21