Australien: Lassen med tre assister, nummer fem i pointligaen

Lasse Lassen og Melbourne Ice er fortsat ubesejret efter fem kampe i Australian Ice Hockey League, og danskeren fortsætter med at dominere for sin nye klub. Der var igen i weekenden godt fyldt op i O’Brien Group Arena, hvor Ice efter sejren søndag igen skulle møde Adelaide Adrenaline.

Efter en sejr på straffeslag i lørdagens kamp lykkedes det ganske uproblematisk at følge op med en sejr på 6-2 i søndagens opgør. Melbournes danske islæt, Lasse Lassen, svarede for assister på tre af Melbournes scoringer. Allerede efter første periode første Ice 3-0 og de to første mål var signeret Lasse Lassens kæde.

Danskeren spiller sammen med den canadiske publikumsyndling Matt Armstrong, der har fundet sig til rette på sjette sæson i Melbourne efter at have været “journeyman” på den europæiske i nogle år. Den tredje mand i kæden er den tidligere australske landsholdskaptajn Thomas Powell, der lavede 12 point ved det seneste Division 2B-VM, hvor Australien vandt og rykkede op.

Lasse Lassen står med 11 point (4+7) efter fem kampe og er blot to point efter etteren på topscorerlisten. Det er Geordie Wudrick, en canadier som faktisk er draftet i tredje runde tilbage i 2008. Han spiller for CBR Brave som har til huse i Canberra.

Form
1. Melbourne Ice 5 3 2 0 0 24:9 13
2. CBR Brave 6 3 1 1 1 22:20 12
3. Newcastle 5 2 1 2 0 19:11 10
4. Perth 4 2 0 1 1 9:6 7
5. Sydney Ice Dogs 5 1 1 0 3 14:26 5
6. Sydney Bears 4 0 1 1 2 11:18 3
7. Melbourne Mustangs 5 1 0 0 4 10:14 3
8. Adelaide 2 0 0 1 1 6:11 1