Assists af True og Pison

Alexander True og Seattle Thunderbirds fik en god start på deres 14 dage og otte kampe lange roadtrip, da de slog Kootney Ice med 5-2.

True kom på tavlen i tredje periode, hvor han assisterede Keegan Kolesar på scoringen til 5-1. Kampens sidste scoring faldt i powerplay, hvor Ice udnyttede, at den danske center havde taget plads i straffeboksen for en interference.

I Ontario vandt Hamilton Bulldogs 6-5 over Barrie Colts. Bulldogs var dog uden deres danske back Christian Mieritz i opgøret.

Ny sejr og assist til Pison
Længe syd på i Texas blev Andre Pison noteret for en assist, da Wichita Wild Cats også vandt anden kamp af back-to-back opgøret mod Corpus Christi. WIld Cats vandt 3-0, hvor den danske forward fik en assist på Aleksi Poikolas 3-0 scoring i tredje periode. Pison har dermed fået en assist i begge af Wilds Cats kampe mod Corpus Christi.