Asia Hockey League: Staal-assist på afgørende mål

Foto: Jan Korsgaard

For blot et par dage siden var Tohoku Free Blades på besøg i Rusland, hvor Sakhalin tilføjede Kim Staals japanske klub to nederlag. I mellemtiden blev det russernes tur til at tage den lange tur retur til en ny match i Asia Hockey League, og noget tyder på, at hjemmebanefordelen er en alvorlig faktor i ligaen.

Free Blades fik nemlig revanche og vandt sikkert 3-1 hjemme over russerne. Det var med Kim Staal som assist på japanernes andet mål. Der var spillet 22 minutter og målet var til 2-1 og dermed spillede Staalmannen altså en afgørende rolle i den vigtige sejr.

Det betyder, at Free Blades henter ind på Sakhalin i tabellen (som ses nedenfor) samtidig med, at det blev lagt afstand til forfølgerne.

Form
1. Nippon P. Cranes 24 15 3 3 3 91:50 54
2. Anyang Halla 18 12 3 1 2 85:34 43
3. HC Sakhalin 21 13 1 2 5 74:46 43
4. Tohoku F. Blades 23 11 1 3 8 65:69 38
5. Oji Eagles 21 8 2 4 7 68:63 32
6. Nikko Icebucks 20 8 3 1 8 60:63 31
7. High 1 20 7 2 2 9 58:52 27
8. Sang Mu 22 3 2 1 16 53:97 14
9. China Dragon 27 2 2 2 21 57:137 12