Årets Fund: Ehlers distanceret af BMX-kører

Det blev desværre – set med ishockeyøjne – ikke Nikolaj Ehlers, der blev kåret som Årets Fund i dansk idræt. Derimod blev BMX-køreren Simone Tetsche Christensen vinder af den fornemme pris og 100.000 kroner. Ehlers blev en flot nummer fem i kåringen.

Politiken skriver:

Det er fremragende præstationer ved internationale mesterskaber, der gør 21-årige Simone Tetsche Christensen til Årets Fund.

Hun vandt guld ved European Games, sølv ved EM samt bronze ved VM og har således skabt store olympiske forventninger forud for BMX-konkurrencerne i Rio de Janeiro til sommer.

Slutstillingen: 

  • 1. Simone Tetsche Christensen, BMX, 50 point
  • 2. Patrick Jørgensen, fægtning, 45 point
  • 3. Benjamin Lobo Vedel, atletik, 36 point
  • 4. Anders Emil Schiellerup, skiskydning, 35 point
  • 5. Nikolaj Ehlers, ishockey, 26 point
  • 6. Frederik Søgaard / Joel Eipe, badminton, 25 point
  • 7. Nicole Broch Larsen, golf, 20 point
  • 8. Lærke Berg Rasmussen / Anne Dsane Andersen, roning, 16 point
  • 9. Julie Frølund Funch, kajak, 11 point
  • 10. Søren Kragh Andersen, cykling, 9 point