Anthony Aquino indstiller karrieren

Foto: Jan Korsgaard

Rungsted Seier Capital er nede på syv udlændinge, efter det i dag er blevet officielt at italiano-canadieren Anthony Aquino har bedt om at blive fritstillet for sin kontrakt, da han er blevet tilbudt et drømmejob i hjemlandet Canada. Aquino har haft det svært i de seneste kampe for Rungsted, hvor det ikke er blevet til meget spilletid, senest mod Aalborg Pirates, fik han kun 3 skift i hele kampen.

Det skal blive spændende om den Nordsjællandske klub går ud og henter en forstærkning inden deadline d. 31 januar.

Rungsted Seier Capital skriver følgende i deres pressemeddelse:

Rungsted Seier Capitals canadiske angriber Anthony Aquino indstiller karrieren.

Idet Anthony har fået tilbudt sit drømmejob hjemme i Canada, har han selv ønsket at blive fritstillet fra sin kontrakt hos Rungsted Seier Capital, hvilket vi naturligvis har efterkommet.

Anthony blev draftet i 2001 af Dallas Stars og har haft en lang flot karriere i Europa, der har bragt ham til både Italien, Tyskland, Norge Sverige, Polen og Danmark. I denne sæson er det blevet til 12 point i 35 kampe i Metal Ligaen.

Fra Rungsted Seier Capitals side, vil vi gerne takke Anthony for hans indsats i dette års turnering, og ønsker ham og hans familie alt det bedste i fremtiden.