Andersen-afløser skudt i sænk

Her omkring klokken seks dansk tid kører danskeropgøret i Californien mellem Frederik Andersen (Anaheim) og Mikkel Bødker (Arizona) stadig for fulde tangenter. Det er Frederik Andersen, der står mellem stolperne for hjemmeholdet Anaheim i Honda Center, men det var det ikke fra begyndelsen.

Det var nemlig russiske Anton Khudobin, der startede kampen for Ducks, men han blev pillet ud efter en grim start på kampen. Khudobin, der fik sin første start som Anaheim-målmand, blev pillet ud efter efter 12:53 minutter. På det tidspunkt førte gæsterne med 3-0, og derfor var det ind med Frederik Andersen i en fart.

Danskeren skabte umiddelbar stabilitet, men har dog i skrivende stund lukket et enkelt mål ind, og Stanley Cup-favoritterne fra Anaheim er dermed på vej mod endnu et nederlag i den lidt skuffende sæsonstart. Arizona Coyotes fører 4-0 – blandt andet med Mikkel Bødker på en enkelt assist.

Slutrapport følger senere i dag her på sitet.