Anders Poulsen vender hjem til Herning

Vojens Efterskole
Brøndby intro artikler
Foto: Jan Korsgaard

Herning har hentet en af sine egne hjem fra udlandet. Den hårdtarbejdende Anders Poulsen, der i fjor havde en skadespræget sæson i IK Oskarshamn, kommer tilbage til Danmark og barndomsklubben, skriver klubben i en pressemeddelelse. Anders Poulsen var kaptajn, da han senest i 2013/14 tørnede ud for midtjyderne.

Blue Fox skriver følgende om den nye og gamle angriber, der efter tre sæsoner i Oskarshamn altså vælger Danmark igen:

– Kvaliteterne kommer som perler på en snor, men rutinen og lederegenskaberne fornægter sig ikke. Anders går altid forrest til træning og kamp, hvor han vel er én af de bedste danske 2 vejs centre man har haft i lang tid i Herning. Trods en stor defensiv indsats markerede Anders sig alligevel for omtrent et point i snit i sine to sidste sæsoner for Herning, et faktum der vidner om kvalitet, lyder det fra Blue Fox direktør Torben Skovsgaard.

– Anders Poulsen er en vigtig kulturbærer, som også viser at han vil Herning. Han er vel samtidig også én af de mest professionelle sportsfolk man kan støde på. Hans disciplin er enorm, og Anders er stort set altid den første man ser i træningslokalet, selv på en hviledag. Vi har fået en spiller der vil gå den ekstra mil og kaste sig ned i pucken for holdet, og den vilje kan han bringe videre til holdkammeraterne, siger Blue Fox-direktør Torben Skovsgaard.

– Der er ingen tvivl om at Anders Poulsens underskrift har været vigtig for os, ligesom vi glæder os over, at have været Anders’ førsteprioritet hele tiden”, slutter Blue Fox direktøren.

Anders Poulsen:

– Selv om der har været flere danske klubber inde i billedet, så har jeg hele tiden været åben omkring, at Herning var førstevalget, så derfor er jeg naturligvis glad for at det er lykkedes. Jeg ser frem til at spille en bærende rolle for Blue Fox, og glæder mig generelt bare til at komme i gang igen sammen med holdkammeraterne, fortæller han.