ANALYSEN: Langt mere “Schwung” over Danmark – og hvad så nu?

©iShoot.dk

Vores gæsteskribent og analytiker Kasper Mundt er klar med en skarp eftersnak ovenpå Danmarks klassepræstation i går mod Storbritannien. 9-0-sejr – og så kigger vi fremad mod den kommende Finlands-kamp. 

Hold da helt fest! Så poppede ketchupflasken. Danmark viste ikke bare at de var et bedre hold end Storbritannien. De massakrerede dem i noget der lignede en træningsdag. Det danske hold anført af kaptajn Regin, Eller og en Poulsen med målnæse, gjorde alt det der skulle til, og mere til.

Og hvad lykkedes så for det danske hold? Det gjorde en hele række ting. Danmark viste ekseptionel effektivitet i powerplay – en af de ting som har haltet under hele turneringen. Fem muligheder i powerplay, gav et udbytte på fire scoringer. Det må siges at være effektivt.

Man havde i powerplay roteret en anelse, og det gav valuta fra kampens indledning. Rotation betød, at der var byttet rundt på Lars Eller og Nicklas Jensen i opstillingen, således at Nicklas Jensen kunne træffe pucken i en firsttimer, noget der flere gange blev afprøvet – også med scoring til følge.

I det hele taget var der langt mere ‘schwung’ over det danske hold. Man trampede fart på ydersiden mod briterne, og det var flere gange ved at udmønte sig i scoringer. Det er lige nøjagtigt den måde, man skal møde de her lidt skøjtesvage modstandere på. Masser af fart, og så udfordre på det direkte spil mod mål.

Om opsangen i gårsdagens analyse havde tirret et par danskere, det er næppe tilfældet, skal være usagt. Faktum er, at et par af de offensive esser fik vist sig frem med gode præstationer – Peter Regin og Nicklas Jensen viste for første gang, hvorfor de spiller i KHL og hvorfor modstanderne er beskæftiget i den noget lavere rangerede EIHL.

Og så var det skønt at se Morten Poulsen levere en stærk indsats offensivt trods sin plads fra 4. kæden. Ja, generelt var der spilleglæde at spore fra alle mand, og det skal omtales som en stor karakterstyrke hos et hold, som om nogen havde kniven for struben. Et dansk hold, som havde haft den utur i spil og resultater, som det var tilfældet i de første to kampe, skal roses for at rive briterne midtover.

Defensivt var der masser af plusser at spore. Man spillede pucken til angriber i fart, tog hånd om de få chancer briterne kom frem til og så var der fin dynamik i de backpar der agerede stopklods inden Dahm skulle udfordres.

Nuvel, nu vokser træerne ikke ind i himlen. Og kampen mod briterne skal egentligt bare i glemmebogen, inden der skal fokuseres på næste opgave. For der er ingen tvivl om, at det danske hold skal spille sin chance for at drille lidt, hvis det er det spil man lægger for dagen.

Nu er nedrykningen i hvert fald undgået. Og man kan spille mere frit. Nu har landstrænerteamet også nogle muligheder for at prøve nogle nye kædesammensætninger af. Specielt med henblik på tilførelsen af Patrick Russell, som uden tvivl bliver en primus motor på det hårde arbejde, som tirrer modstanderne. Dertil får man en mand ind foran mål i powerplay, som virkelig tager sin tørn. Det bliver en ekstra dimension på det danske hold, som uden tvivl kan være med at sætte skub i tingene.

Spændende bliver det også, om Mathias From, Joachim Blichfeld eller Jonas Røndbjerg sendes hjem eller sendes ind på isen. Der er trængsel på de offensive pladser – men der er også kampe, hvor man nu skal vurdere hvem man har størst chance for at slå, og så skal man måske give plads mod USA eller Canada.

Dejligt, når tingene lykkedes som det var tilfældet i denne kamp.