Analyse: Colorado er slået tilbage til start

Patrick Roys opsigelse giver et svar på, hvorfor Colorado Avalanche, her snart 12 sæsoner efter indførelsen af lønloftet, endnu ikke er i nærheden af fordoms styrke. Konklusionen ligger til højrebenet – fordi de ikke er interesseret i det.

Det kan lyde som en grov og forsimplet konklusion, men Roys farvel bekræfter i den grad, at der er noget om snakken.

Den legendariske keeper fik i den grad løftet Colorado Avalanche og fik pustet nyt liv i håbet om et comeback til toppen af ligaen, da han i sin første sæson i ”The Mile High City” fik ført Avalanche frem til den første slutspilsdeltagelse i fire sæsoner. Det var endda Colorado-organisationens næstbedste sæson nogensinde.

Men derefter ramte virkeligheden atter.

Situationen i Colorado minder mere og mere om den, man i mange år har set i Toronto, at trods muligheden for at køre med fuldt lønloft, så er der bare ikke value-for-money på isen. Som den mangeårige sportsskribent for avisen Denver Post, Mark Kiszla, så rammende siger det, så blev Roy træt af at tabe – endvidere at befinde sig i en organisation, der ikke virker til at have ambitionerne om mere.

Denver Post påpeger i den grad, at Roys rolle i sammensætningen af truppen skulle være et af de stridspunkter, der fik den 50-årige canadier til at sige stop. Genopbygningen af holdet fortsætter dermed på 12 sæson. Med seks uger igen skal Joe Sakic og co. dermed ud og finde en ny cheftræner, der vil overtage posten efter Roy.

Roy efterlader en trup med masser af top potentiale – men dette potentiale er dog samlet hos forholdsvist få spillere. Matt Duchene, Gabriel Landeskog, Nathan MacKinnon og Tyson Barrie vil alle stå højt på ønskelisten hos de resterende NHL-klubber, skulle de ryge på tradeblokken. Men derefter er der også langt mellem snapsene. Her kan man også tænke på Mikkel Bødkers valg af klub, da han skrev under med San Jose Sharks af sportslige grunde. Han ønsker at spille slutspil og kæmpe med om cuppen, og det er Colorado milevidt fra at gøre.

De dobbelte Stanley Cup-mestre er gennem de seneste sæsoner gået af med spillere som Ryan O’Reilly (der i sidste sæson lavede flere point end Colorado-topscoreren Matt Duchene – endda i færre kampe), Paul Stastny, samt tradet af Kevin Shattenkirk og Chris Stewart, der på daværende tidspunkt strålede i selskab med Paul Stastny. Der tegner sig mere og mere et billede af, at hver gang der er fremgang at spore, både hos egne draftede spillere og samlet, så cutter man den fremgang fra og vender tilbage til udgangspunktet. Det er det samme, man nu er nødt til på trænerfronten, da den nu afgåede træner blev træt af, at det altid var et skridt frem og to tilbage.

En personlighed som Patrick Roys, som gennem hele sin karriere har været så konkurrencepræget og ærgerrig, hvilket også var medvirkende til at skaffe Colorado deres to titler, skal nu erstattes. Men af hvem? Med den afsked vil det næppe blive en med samme ærgerrighed for at vinde. For hvem gider besætte en post i en klub med en holdning om, at dårligt er godt nok? Det er atter tilbage til start for Colorado, der med få afstikkere stadig kæmper med at genfinde sig selv ovenpå indførelsen af lønloftet.

Som Colorado-fan ligner det endnu en sæson, hvor nattesøvnen kommer til at vinde over muligheden for at en sen gang live NHL.