Allsvenskan: To danskersejre i premieren

Foto: Jan Korsgaard

Fire danskere huserer i denne sæson i Allsvenskan, og to af dem var i aktion i premieren i aften, hvor Sveriges næstbedste række gik i gang.

IK Oskarshamn og Anders Poulsen sled sig fra 0-2 til 3-2 i hjemmekampen mod Björklöven. Den danske center fik godt et kvarter på isen og vandt otte af 12 faceoffs, men stod ikke for nogen point.

Mads Larsen var ikke i holdopstillingen hos Malmö-klubben IK Pantern, der tabte 1-2 hjemme til Norrköping-holdet Vita Hästen foran 577 tilskuere på det gamle Malmö Isstadion.

Felix Maegaard-Scheel var til gengæld på isen i godt 19 minutter, da traditionsklubben og oprykkerne fra Södertälje fejrede sæsonstarten og premieren med en 2-1-sejr hos Tingsryd, sensationsholdet fra sidste sæson, der har den tidligere Rødovre-træner Magnus Sundquist som coach.