Allsvenskan: Stefan Lassen skifter til Almtuna

Foto: Jan Korsgaard

Den danske landsholdsback Stefan Lassen holder alligevel gang i karrieren på højeste niveau. 

Han har skrevet kontrakt med Uppsala-klubben Almtuna, der spiller i Allsvenskan. Uppsala ligger ikke ret langt fra Stefan Lassens hjem i Hallstavik, og derfor er den nye kontrakt en noget nær perfekt løsning for den danske back.

Lassen har nemlig familien som højeste prioritet, og han var tæt på at stoppe karrieren for et par måneder – hvis ikke det rette tilbud dukkede op. Almtuna fik den unge back Jacob Ragnarsson skadet, og det fik klubben til at åbne op for Lassen.

– I og med, at Jacob Ragnarsson skadede sig uheldig på en træning, fornemmede vi, at vi burde agere. Vi vidste, at Stefan Lassen fandtes i nærområdet, så derfor var det naturligt at kontakte ham. Vi er glade for, at det lykkedes at skrue det her sammen, siger Almtuna-sportschef Björn Danielsson til klubbens hjemmeside.

– I Stefan Lassen får vi en rutineret, defensiv stærk back, som har spillet på mange forskellige niveauer. Han kommer til at bidrage med stabilitet i vores forsvar – blandt andet i vores boxplay. Han er desuden en god person, som kommer til at passe godt ind i vores gruppe, siger Danielsson.