Allsvenskan: Setkov synes at være eneste aktuelle mand for Redhawks

Foto: Jan Korsgaard

Resultaterne flaskede sig rigtig dårligt for IK Pantern-danskerne Nick Olesen og Matias Lassen i aftes, da deres klub IK Pantern tabte 3-7 hjemme til Modo, mens Stefan Lassen og Almtuna slog BIK Karlskoga.

Det betyder, at der med syv runder blot er fire points afstand fra IK Pantern ned til kvalstregen, hvor Almtuna for øjeblikket ligger placeret på 13. pladsen og skal spille om overlevelse. 

Dermed synes det usandsynligt, at IK Pantern lader sine danske stjernespillere Matias Lassen og Nick Olesen gå inden transferdeadline i morgen, skriver Expressens Johan Svensson, der følger Malmö-hockeyen tæt. 

I stedet kan det åbne for et comeback til Malte Setkov i Redhawks-trøjen. Malmö Redhawks ejer nemlig Setkov – i modsætning til Lassen og Olesen, der ejes af Pantern – og ifølge Johan Svensson forventes det, at Setkov tages tilbage inden transfervinduet lukker i morgen når fredag bliver til lørdag.