Allsvenskan: På besøg hos IK Pantern – den ultimative underdog

Foto: Jan Korsgaard

I anledning af at IK Pantern i går måtte trække sig fra Allsvenskan bringer vi her reportagen fra tidligere på sæsonen, hvor vi var på besøg hos den lille klub i Malmö. 

Det siges, at den hårde blæst er karakteristisk for det “Malmö’ske” vejr. Sådan en mandag aften sidst i januar er der ikke grund til at tro andet, end at det er en sikker sandhed.

Der er isnende koldt og det blæser tungt, da Faceoff lander uden for det gamle, traditionsrige Malmö Isstadion i udkanten af byen. Der er kamp. Ikke Malmö Redhawks, men en etage længere nede. IK Pantern tager imod Karlskrona og vi spotter hurtigt en lille flok orangeklædte gæstefans, der fryser mindst lige så meget som os, da de forlader deres bil. 

Turen har taget lige over et par timer, og med lidt god vilje kan dysten mellem IK Pantern og Karlskrona godt kaldes et lokalopgør i Allsvenskan, hvor den geografiske spændvidde fra Umeå i nord (Björklöven) til Malmö i syd (Pantern) er enorm.

Allsvenskan er uden sammenligning den mest omtalte, den stærkeste og den bedst besøgte næstbedste række i Europa. Kampene generer altid spalteplads i de landsdækkende aviser og “brander” sig gerne som Sveriges mest underholdende liga.

Allsvenskan ser sig selv som en lillebror til SHL, men en fræk og fremstormende en af slagsen, der i perioder også har været mere “folkelig” og festlig end storebror. 

Men Allsvenskan lever også af liv, omtale og festlig stemning på lægterne, og her er den lille Malmö-klub IK Pantern et kæmpe paradoks. Nok er det et eventyr, at IK Pantern nu på fjerde sæson befinder sig i næstbedste række, men nu er det ikke sjovt længere for konkurrenterne og ligaen.

De ser gerne Pantern drysse ned i Division I og blive erstattet af for eksempel klubber som Boden, Kristianstads IK eller Troja-Ljungby som både er mere pengestærke, traditionsrige og tilskuertrækkende.

Foto: Jan Korsgaard

Årsagen: Det er bare at tage et kig op på tilskuerpladserne, da hjemmeholdet med fire danskere løber på isen lige før klokken 19. Der er røg og damp, men jublen er begrænset, for blot 358 tilskuere er på plads denne aften – 100 af dem er vel fra Karlskrona. Og der er gratis adgang.

Pantern trækker – og har aldrig – trukket tilskuere til hjemmekampene, der tidligere har været afviklet i den lille ishal i bydelen Kirseberg. I indeværende sæson har IK Pantern også været på besøg i skøjtehallen i Rosengård, en bydel mest kendt for at være Zlatan Ibrahimovic’ hjemstavn, men på grund af krav til arenaerne, er IK Pantern nu landet på det ærværdige Malmö Isstadion, der trækker i underkanten af 5000 tilskuere på de stofbetrukne sæder.

Det er klart, at 358 mennesker hverken fylder eller larmer særlig meget.

Hvordan kan Pantern så eksistere med en stærk og professionel trup, der altså denne aften tæller både Matias Lassen, Malte Setkov, Oliver Larsen og Nick Olesen?

Jo, klubben har været i store økonomiske problemer, inden den lokale milliardær Hugo Stenbeck i januar gav et stort, privat lån til sin makker Mathias Schönhult, der er formand og direktør i klubben. 

Schönhult kanaliserede straks pengene over til klubben, og der blev ro over gemytterne igen.

Men Pantern er stadig den grimme ælling i Allsvenskan, som alle andre ønsker til nedrykning. Men spillerne og de yderst venlige klubfolk, der tager imod den her aften, kæmper imod.

Det samme gør manden med trommen, Björn Fager Bengtsson, en fuldskægget, rar fyr, som vi sludrer med i pausen. Han har cirka 15 allierede bag det ene mål, har været supporter i fem år, og elsker IK Pantern.

– Vi er ikke mange, men de fleste af os har et stort, stort hjerte for klubben. Vi er den største underdog, der findes. Ikke bare i Malmö, men i hele Hockeysverige. Alle vil egentlig bare af med Pantern… Pantern har ikke publikum, Pantern spiller dårlig hockey osv, osv… Det hører vi altid. Men det er altid let at elske en vinder. Når man er underdog, så skal man kæmpe meget hårdere. Og det gør vi, siger han med overbevisning i stemmen.

Björn Fager Bengtsson slår på tromme kamp efter kamp i den lille fangruppe, der støtter IK Pantern. Foto: Jan Korsgaard

Tidligere på sæsonen var “Black Panther”, som supporterfraktionen hedder, uenige med klubledelsen om, hvordan klubben skulle køres og ledes. Derfor udeblev supporterne fra en stor del af hjemmekampene, men nu er de tilbage.

– Spillerne og klubben havde brug for os, og vi har brug for mere publikum. Derfor vendte vi tilbage. Vi SKAL blive i Allsvenskan i den her sæson, ellers bliver det næsten umuligt at komme op igen. Vi kan miste tilskuere, investorer og vores bedste spillere, og forbundet lukker tættere omkring vores bedste ligaer, pointerer han, inden han bryder ud i en stor ros af klubbens danske kvartet.

– Vi har ikke helt været tilfreds med mange af vores nye spillere. Men danskerne… De har gjort det fremragende. Olesen, Larsen, Setkov og ikke mindst Matias Lassen. Lassen er jo alt for “bra” til at spille Allsvenskan. Han er ikke her i næste sæson, siger Björn Fager Bengtsson.

Korrekt analyse, ser det ud til.

Matias Lassen får mest spilletid i kampen Pantern-Karlskrona, som vi overværer. Og danskerne dominerer hos hjemmeholdet. Der går ikke mange minutter uden halv- eller heldansk backbesætning hos IK Pantern, og da Nick Olesen får vendt sig om og scoret til 2-0, kan man trods alt høre de 200-300 personer, der holder med den lille Malmö-klub.

Foto: Jan Korsgaard

Blandt tilskuerne er Rødovre-træner Magnus Bogren og landsholdets – og Malmö Redhawks – materialemand Håkan Karlsson. Begge ved, at hockeyniveauet i Allsvenskan er glimrende. For gæsterne stiller den tidligere Esbjerg-spiller Justin Crandall (senere skiftet til AIK) op, men kommer ikke rigtig til chancer. Men han snakker løs til dommere og modspillere.

Nøjagtig som Crandall gjorde i Danmark. 

Efter kampen smutter vi en tur i katakomberne. De fire danskere kommer forbi på opfordring for at sludre.

– Der er ikke så mange tilskuere her, men omgivelserne er topprofessionelle. Selvfølgelig er det sjovere at spille for mange mennesker, men man vænner sig til at spille derinde, siger Nick Olesen, der på sigt meget gerne vil spille fast i SHL.

Han har forlænget sin kontrakt med Pantern for de kommende to sæsoner.

– Jeg tænker, at vejen til SHL går over Allsvenskan. Jeg er glad for at være her i Malmö og glæder mig til en sæson mere i Pantern. Nu må jeg bare gøre mig godt bemærket og gribe chancen, når den kommer, siger Olesen, der også agter at kæmpe hårdt for et VM-spot i maj.

– Lad os se, om jeg bliver udtaget i første omgang. Sker det, så vil jeg kæmpe for at være med i så lang tid som overhovedet muligt, siger frederikshavneren.

Malte Setkov kommer gående – i skrivende stund er han tilknyttet Malmö Redhawks – men har altså svinget som et pendul mellem de to klubber Redhawks og Pantern gennem hele sæsonen.

Foto: Jan Korsgaard

– Jeg håber at spille fast i SHL i næste sæson. Det gælder bare om at træne godt, blive større og forbedre min fysik. Når man er høj som jeg, er det klart, at man har et højt tyngdepunkt, så man skal arbejde med sin “core”, siger Setkov.

Oliver Larsen er  måske den dansker i Pantern, der er “mindst kendt” i den brede offentlighed. Men aalborgenseren, der sluttede sin danske karriere i Odense, har fået masser af spilletid i Malmö-klubben, hvor han er en bærende back. Unge Larsen er en hed kandidat til VM-truppen senere på året.

– Jamen, jeg er så glad for at være her. Masser af ansvar, masser af spilletid. Det er en fornøjelse. Jeg skal arbejde mere med min hurtighed og mit skøjteløb, så håber jeg, at både chancen for SHL og VM kommer til mig.

Oliver Larsen nyder tilværelsen i Malmö, hvor han er udstationeret i en lejlighed i nærheden af Zlatan Ibrahimovic’ gamle hjemkvarter Rosengård, en meget omtalt Malmö-bydel.

– Der er god træning og kanonstemning i truppen. Jeg nyder det virkelig. Så skidt med, at der ikke er så mange tilskuere til kampene, siger han.

Foto: Jan Korsgaard

Sidst, men ikke mindst, møder vi Matias Lassen. Den spilstærke, dygtige back med rødder i Rødovre, har været oppe i SHL for at spille med Redhawks tidligere i sæsonen og i forhold til, at han har kontrakt med Pantern, fik han overraskende meget spilletid, da han var lejesvend i sin tidligere klub.

Matias Lassen var på kontrakt i Redhawks i sidste sæson, og rundt omkring på Malmö Isstadion virker det til at være den “almindelige opfattelse”, at han er alt for god til spille i Allsvenskan.

Landsholdets materialemand Håkan Karlsson, der også har udført samme embede i Malmö Redhawks i en menneskealder, kigger på kampen for SHL-klubben denne aften, og han tøver ikke med at betegne Lassen som Allsvenskans bedste back.

– Det er meget stille og roligt herovre – og en forholdsvis lille klub. Det gavner mig at være et sted, hvor jeg er sikker på spilletid og flow i spillet. Jeg fokuserer på de positive ting ved at være her i Pantern.

– Man vænner sig til at spille for få tilskuere, og så bliver det på udebane, man får den der “wauw”-følelse af at spille for mange tilskuere, siger Matias Lassen, der understreger, at han gerne vil op for at spille SHL – eller i hvert fald agere på et højere niveau – i den kommende sæson. 

Foto: Jan Korsgaard

Vi trækker ud i Malmö-vinden igen. Der er lynhurtigt tømt for tilskuere og andet godtfolk efter kampen, hvor IK Pantern altså har sikret sig yderligere tre point i kampen for at blive i Allsvenskan.

Og som det ser ud i skrivende stund – i dag godt en måned efter vores besøg – slipper de øvrige klubber ikke for den “ultimative underdog” i den kommende sæson. Det skal gå helt galt i de sidste to spillerunder, hvis ikke IK Pantern slipper for nedrykningsserien. Og dermed er i hvert fald Olesen, Lassen og Larsen klar til at træne med VM-truppen fra start.