Allsvenskan: Målorgier og to Meyer-assister

Foto: Jan Korsgaard

Nicolai Meyer stod for to assister, da hans klub Västerviks IK i går vandt med hele 7-5 hjemme over Mora i en kæmpe målfest.

Begge Meyers assister blev konverteret af hans makker fra Aalborg i fjor, Olle Liss, og begge fik masser af spilletid. Meyer snuppede hele 23:35 minutter på isen.

I Umeå vandt Södertälje med 6-5 over Björklöven, og her fik danske Felix Maegaard-Scheel dermed en dejlig revanche mod den klub, der ikke forlængede kontrakten efter sidste sæson.

Scheel kom dog ikke på pointlisten, men fik 11:18 minutter på isen.

IK Pantern fik en ordentlig lussing af Timrå, og her var Mads Larsen ikke på isen for Malmö-klubben. Han har fremdeles sin sæsondebut til gode. Årsagen til Larsens fravær har vi ikke sporet op, men muligvis er han blot vejet og fundet for let for øjeblikket.