Allsvenskan: From i superform, men tabte til Sørensen

Foto: Jan Korsgaard

Der er masser af dramatik i Allsvenskan for øjeblikket, hvor den såkaldte playoff-serie er i gang. 

Her mødes nummer tre til otte i grundserien til retten om at møde taberen i Allsvenskan-finalen, hvor Timrå for øjeblikket fører 2-0 over Leksand. 

Vinderen af kampen mellem nummer et i playoff-serien og taberen af Allsvenskan-finalen møder nummer 13 i SHL, Mora – i en bedst af syv serie. 

Så er forudsætningerne på plads – hvis det er forståeligt malet op.

I playoff-serien spillede AIK Stockholm med Mathias From på holdet hos Södertälje med George Sørensen i kassen. 

Det var Mathias From, der begyndte duellen bedst. Han assisterede på AIK’s 1-0-mål og satte også 2-1-scoringen for gæsterne foran 3422 tilskuere i Scaniarinken i Södertälje, hvor stemningen var forrygende i lokalopgøret.

En sejr til AIK ville reelt sende Södertälje ud af kampen om oprykning, men hjemmeholdet fik vendt kampen og taget lettede, da norske Thomas Valkvæ-Olsen satte målet til 4-3 med blot 1:34 minutter tilbage på uret. 

Nu er fem af seks hold stadig med i kampen om førstepladsen, som IK Oskarshamn med den tidligere Rungsted-træner Björn Hellkvist i spidsen for øjeblikket sidder på.

Men der er blot tre point ned til Almtuna på femtepladsen, men IK Pantern altså synes ude af ræset. 

Group Standings

5 Rounds (15 Games)
RK Team GP W T L GF:GA (GD) TP OTW OTL GWSW GWSL
1 IK Oskarshamn 2 2 0 0 9:3 (6) 6 0 0 0 0

2 IF Björklöven 2 1 1 0 9:6 (3) 6 1 0 0 0
3 AIK 2 0 1 1 6:7 (-1) 5 1 0 0 0
4 Södertälje SK 2 1 0 1 6:7 (-1) 3 0 0 0 0
5 Almtuna IS 2 0 1 1 4:7 (-3) 3 0 1 0 0
6 IK Pantern 2 0 1 1 6:10 (-4) 1 0 1 0 0