Allsvenskan: Danskere med godt udgangspunkt før næste fase

Grundspillet i HockeyAllsvenskan, Sveriges næstbedste række, sluttede i går, og det har længe været afgjort, at AIK Stockholm og Tingsryd mødes i finalen. Det bliver et opgør – set med danske øjne mellem Markus Lauridsen og den tidligere Rødovre-træner Magnus Sundquist – over fem kampe.

Vinderen af den serie kan kalde sig mester i Allsvenskan og skal møde Karlskrona i en direkte serie bedst af syv om en plads i SHL næste sæson.

Taberen af Allsvenskan-finalen skal spille bedst af tre kampe mod vinderen af den såkaldte “Slutspelsserie”, hvor seks hold nu dyster i en lynturnering over fem kampe.

Her sikrede IK Oskarshamn sig 3 bonuspoint – altså et godt udgangspunkt til Anders Poulsen og Emil Kristensen, mens Leksand og Matias Lassen har 2 bonuspoint med over. BIK Karlskoga har 1 point med over, mens Mora, Timrå og Almtuna starter uden point.

Når det hold er fundet, tager nummer 13 fra SHL, formentlig Modo Hockey imod i en bedst af syv-serie om en plads i næste sæsons SHL.

Hele den snørklede omgang kan ses her i grafisk fremstilling og allerede onsdag begynder “Slutspelsserien”, hvor

Allsvenskan

Björklöven og Felix Scheel har spillet færdig, mens Christoffer Kjærgaard og Sundsvall skal ud i et klassisk kvalspil – seks hold mødes alle mod alle – mod Asplöven (Allsvenskan), Västervik og Borlänge og yderligere to hold fra Division I, der findes i de kommende dage.