Allsvenskan: 7-1 – Meyer og Västervik er helt vilde

Foto: Jan Korsgaard

Normalt er Allsvenskan-holdet Vita Hästen fra Norrköping kendt for at levere solidt defensivt spil og ikke lukke frygtelig mange mål ind.

I aften var det anderledes, da Vita Hästen havde besøg af oprykkerne fra Västervik, inkluderende Nicolai Meyer – og andre tidligere Metal Liga-profiler som Victor Öhman (Aalborg og Herning), Conny Strömberg (Herlev) og Olle Liss (Aalborg).

Västervik var i en regulær målrus og vandt kampen med hele 7-1 i Himmelstadshallen i Norrköping.

Nicolai Meyer stod bag en enkelt assist og fik 16:36 minutter på isen. Västervik – inden sæsonen tippet til at få det svært på grund af mange udskiftninger i truppen – er nu nummer et i Allsvenskan og der hersker solid hockeyfeber i byen.

Tænk bare tilbage på i fjor, hvor en anden “lille klub”, Tingsryd, spillede sig helt frem til oprykningskampe til SHL. I Allsvenskan synes alting at kunne lade sig gøre.

Form
1. Vasterviks IK 7 6 0 0 1 30:13 18
2. Timra 7 5 1 0 1 21:7 17
3. Modo 7 3 1 1 2 24:20 12
4. Tingsryds 6 4 0 0 2 14:13 12
5. Oskarshamn 6 3 1 0 2 10:11 11
6. BIK Karlskoga 6 3 0 0 3 12:10 9
7. AIK 7 3 0 0 4 19:19 9
8. Sodertalje 6 2 1 1 2 18:21 9
9. Vita Hasten 7 3 0 0 4 13:17 9
10. Pantern 6 2 1 1 2 11:16 9
11. Mora 6 2 1 0 3 19:20 8
12. Almtuna 6 2 0 1 3 9:9 7
13. Bjorkloven 7 1 0 1 5 17:29 4
14. Västerås 6 0 0 1 5 10:22 1