AHL/ECHL: Danskerholdene vandt

Nicklas Jensen og Utica Comets hentede en overtidssejr over topholdet Toronto Marlies, der blev slået med 5-4.

Jensens tre skud på mål kom ikke forbi Toronto-keeper Antoine Bibeau, men den danske wing sluttede alligevel opgøret i plus, da han var på isen ved Comets’ 4-4 scoring et minut før tid.

Eller og Thunder brager igen
Den negative stime blev stoppet ved to nederlag i træk, da Mads Eller og Adirondack Thunder natten til mandag vandt 2-0 over Manchester Monarchs, der havde slået Eller og co. dagen forinden.

Eller kom ikke på tavlen i opgøret, hvor begge mål faldt i tredje periode, men det blev derimod til to minutter i straffeboksen for en hooking.