AHL: Video: Bjorkstrand matchvinder i overtiden i nat!

AHL’s divisionsfinaler begyndte i nat, og det var med Oliver Bjorkstrand i den totale hovedrolle hos Lake Erie Monsters, der fremdeles er ubesejret i slutspillet. Efter tre rene sejre mod Rockford i semifinalen i Central Division-semifinalerne, blev det i nat til en til 3-2-sejr over Grand Rapids Griffins i den første kamp i divisionsfinalen.

Og det blev Oliver Bjorkstrand, der leverede sejrsmålet, da han i det 13. minut af første overtidsperiode hamrede en pasning fra Alex Broadhurst i kassen og igen beviste sin fantastiske målfarlighed. Det gav Bjorkstrand titlen som matchvinder og first star i kampen.

Klassisk åbning på en slutspilsserie med 0-0 efter første periode, men Griffins kom lynhurtigt på 1-0 i midtperioden ved Eric Tangradi. Den fik Monsters vendt ved Lukas Sedlak og Alex Broadhurst, men Brian Lashoff fik udlignet og så var det breakeven igen efter 40 minutter.

Den anden helt på aftenen hos Monsters var den finske målmand Joonas Korpisalo, der reddede et straffeslag 36 sekunder før den ordinære spilletids afslutning. I begyndelsen af overtiden fik Grand Rapids annulleret en scoring efter video review – og så var det altså Oliver Bjorkstrand slog til – og fik æren af “Tuxedo t-shirten”, som gives til bedste mand i omklædningsrummet hos Lake Erie.

Se her, hvad Bjorkstrand sagde efter kampen:

Og her hyldes danskeren som kampens bedste: