AHL: True scorede, San Jose tabte i playoff-åbning

Foto: Jan Korsgaard

Alexander True skød forleden San Jose Barracuda til slutspillet i AHL, og i nat gjorde den danske center sit til, at Barracuda kunne få den perfekte åbning på slutspillet mod favoritterne Tucson Roadrunners. 

Alexander True satte 1-1-målet i kampens 30. minut, hvor han omsatte en powerplay-mulighed, assisteret af Tim Heed og Adam Helewka. 

Det var ikke nok, for Roadrunnners endte med at rende med sejren og slog San Jose Barracuda med 4-2. 

Dermed altså ned på jorden igen for Alexander True og co. efter en euforisk afslutning på den regulære sæson, hvor Barracuda på 14 dage gik fra at være sportsligt begravet og til at ende på en plads i slutspillet. 

Tucson Roadrunners vandt Pacific Division i AHL’s grundspil, mens Barracuda sluttede på fjerdepladsen.

Der spilles bedst af fem i første runde af slutspillet, der derefter overgår til de klassiske bedst af syv-serier.