AHL: Se Bjorkstrand-makker lave VILDT “spin-o-rama-mål”

Oliver Bjorkstrands holdkammerat i Lake Erie Monsters, Sonny Milano, fik ligesom danskeren sin debut i NHL i indeværende sæson, og han er kendt for sin forrygende teknik. Da Lake Erie senest spillede mod Grand Rapids Griffins i AHL-slutspillet lavede Sonny Milano det, som flere steder i Nordamerika er kaldt årets mål.

Et roligt ryk ind i zonen, derefter rundt om sig selv – i Nordamerika kaldes det “spin-o-rama” – og så en baghånd op i nettaget uden chance for målmanden. Et mesterstykke. Se det her:

En morsom detalje er kommentaren på de to klip nedenfor. Den øverste er fra Grand Rapids-transmissionen, hvor kommentatorerne er knap så vilde, som i det nederste, hvor det er Lake Erie-kommentatoren, der går noget mere jubelamok i momentet.