AHL: Nicklas Jensen assisterede i sejren

Nicklas Jensen hentede sit første point i fire kampe, da Utica Comets slog Hartford Wolf Pack med 3-2. Den danske wing leverede sæsonens tredje assist på gæsternes sejrsmål, da han sammen med Alex Biega assisterede Darren Archibald tidligt i tredje periode.

AHL’s anden danskerklub, Lake Erie Monsters var endnu engang uden den skadede Oliver Bjorkstrand, da de ude tabte 3-1 til Rockford IceHogs.

I OHL kom sæsonens 11. sejr i hus til Mikkel Aagaard og Niagara IceDogs. Den danske center kom dog ikke på tavlen i 3-0 sejren over Windsor Spitfires.