AHL: Mathias From får chancen i Rockford

Foto: Jan Korsgaard

Endnu en dansker rykker til AHL, og det er på ganske spændende vis Mathias From, der har fået en såkaldt Professional Try Out med Rockford Ice Hogs, der kæmper for at komme med i det kommende slutspil.

Rockford er “udviklingshold”, “affiliate” eller hvad man nu kalder det, for Chicago Blackhawks, som draftede Mathias From tilbage i 2016 som nummer 143. 

From kan få debut om et par dage, når Rockford møder Texas i et dobbeltopgør i weekenden. 

Den danske angriber har haft en ganske turbulent sæson, som han begyndte i Rögle, hvor han blev sorteret fra, da en ny sportslig ledelse kom til.

Derefter skiftede Mathias From til Södertälje, hvor det heller ikke gik alt for godt, inden han rejse til AIK Stockholm, hvor sæsonafslutningen blev tilforladelig med seks point i 12 kampe. 

Nu får han altså chancen for at skrive sig ind på det nordamerikanske marked, og der er vel næppe tvivl om, at han forsøger at gå flere andre danske spillere i bedene og kaste sig ind i en kamp om en plads i AHL i den kommende sæson. I første omgang får han altså muligheden for at vise sig frem i Chicago-organisationen.