AHL: Jensen skød forgæves

Nicklas Jensen var blandt de mest skydende spillere, da Utica Comets natten til i dag tabte 3-2 i overtiden til værterne fra Albany Devils.

Comets sad ellers på opgøret de to første perioder, der hvor skudstatistikken lød på samlede 23-13. Men efter to perioder stod Devils alligevel med en 2-1 føring. Føringen blev udlignet fem minutter før tid, men blot 58 sekunder inde i overtiden skod djævlene fra Albany til og sikrede sejren.

De to mandskaber spiller returopgør allerede nytårsaften.