AHL: Bjorkstrand mål ikke nok

Oliver Bjorkstrand og Lake Erie Monsters  tabte i nat til Rockford Icehogs.

Rockford kom foran kort før 1. periode var slut og scorede igen midt i 2. periode og på trods af at Lake Erie havde masser af skud ville pucken ikke i nettet.

Vi skulle dybt ind i 3. periode før første og eneste Lake Erie mål kom, og det blev dansk. Oliver Bjorkstrand lavede sit 14. sæsonmål med små 4 minutter tilbage af kampen. Det blev ikke til yderligere scoringer og Lake Erie tabte kampen med 2-1. Oliver Bjorkstrand er nu noteret for 23 point i 44 kampe.

Rockfords målmand – Drew MacIntyre –  stod en god kamp og reddede 38 af 39 skud, Rockford havde 21 skud på mål.

Lake Erie Monsters ligger på en 6. plads i AHL’s Western Conference, 17 point fra 9. pladsen der vil betyde at de ikke når slutspillet.