AHL: Bjorkstrand fik en assist i Monsters-nederlag

Pointproduktionen fortsætter for Oliver Bjorkstrand, der natten til mandag hentede sin første assist siden sit comeback tidligere på måneden.

Den danske wing lavede sæsonens tredje assist, da T.J. Tyman gjorde det til 3-3 midtvejs i tredje periode. Monsters tabte dog 4-3 i overtiden til værterne fra Charlotte Checkers.

Den tidligere Herning-spiller har nu fem point for 11 kampe i denne sæson – de tre af dem er kommet siden comebacket den 11. december.