AHL: Både True og Russell lavede point i tæt danskeropgør

Foto: Jan Korsgaard

Da San Jose Barracuda og Bakersfield Condors mødtes for første gang i sæsonen i weekenden, vandt Barracuda med Alexander True på holdet en stensikker 5-1-sejr over Patrick Russell og Condors.

Thimm 320×360

I nat mødtes de to mandskaber allerede igen. Denne gang var Patrick Russells mandskab bedre indstillet på modstanderen, og det lykkedes for Condors at trække en 2-2-match efter 60 minutters ordinær tid.

Dermed altså et point til begge mandskaber, inden de to hold måtte ud i overtiden – der endte uden mål – og efterfølgende straffeslag. Den holmgang vandt Bakersfield og kunne dermed tage to point med hjem på den fire timer lange bustur til hjembyen.

Set med danske øjne var det en helt fin nat. 

Alexander True var på plads inde foran mål til 1-0-scoringen i det femte minut. Det var Trues første sæsonmål og andet point i tre kampe.

Patrick Russell ville også være, da Bakersfield udlignede i tredje periode. Russell fik assist på 2-2-målet og noterede sig dermed for sit tredje point i tre kampe. 

Både San Jose (5 point) og Bakersfield (4 point) og de to danskere er dermed kommet ganske glimrende fra start i AHL.