AHL: Både Russell og True står 1-1 efter to kampe

Foto: Jan Korsgaard

Slutspillet i AHL er i fuld gang, og står det til seedningen, får vi en danskerfinale i Pacific Division, hvor Alexander True og Patrick Russell huserer. 

Thimm 320×360

Begge er solide lederpersonligheder på deres respektive hold, og både San Jose (True) og Bakersfield (Russell) har fået en fornuftig start på slutspillet.

Begge mandskaber står 1-1 efter to udekampe og kan nu se frem til tre hjemmekampe i bedst af fem-serierne i første runde.

San Jose og True tabte den første kamp 5-6 i overtid mod San Diego, men vendte om på nederlaget med en 5-3-sejr i kamp to.

For Patrick Russells vedkommende var det omvendt. 3-2’eren i den første sejr mod Colorado blev i nat til et 1-4-nederlag. 

Personlige stats: Alexander True med en enkelt assist og -2 for San Jose, mens Russell med to scoringer og +3 på kontoen er kommet lidt bedre af sted for Bakersfield, der spiller et historisk første playoff i AHL.