Adrian Saxrud skifter fra Herlev til Stjernen

Herlevs norske back, Adrian Saxrud Danielsen, er tilbage i hjemlandet for den kommende sæson. Saxrud, der startede sæsonen rigtig godt, men hurtigt røg ind i en træls skade, viste stort potentiale, men måtte næsten sidde ude i hele grundspillet. Da han først kom tilbage, var det nærmest for sent.

Nu skal han i den kommende sæson i stedet spille for Stjernen i Fredrikstad i den norske GET-Liga.

Adrian Saxrud Danielsen har spillet tre landskampe for Norge og trods en alder af 23 år har han spillet hele 220 kampe i den bedste norske række.

I Danmark nåede vi knapt at se, om hans lovende potentiale kunne udfoldes i Metal Ligaen.