Aalborg-Svensson scorede hattrick i svensk debut

Den svenske center Niklas Svensson, der skiftede fra Aalborg til den svenske Division 2 og “Alltvåan”, fik en forrygende debut for Hanhals IK i weekenden.

Niklas Svensson, der kun scorede en enkelt gang for Aalborg i sin tid i klubben, leverede nemlig et hattrick, da Hanhals IK vandt med 7-1 over Mjölby Hockey.

Dermed altså den perfekte debut for Svensson efter klubskiftet, hvor han i øvrigt stødte ind i en anden tidligere dansk-bekendt i Erik Vikström, der træner Mjölby. Vikström har tidligere været ansvarlig for Herlevs ligahold og været ungdomstræner i Esbjerg og Vojens.