Aalborg Pirates tog vigtig sejr over Herning

Aalborg Pirates-Herning Blue Fox 4-2 (2-1,1-1,1-0) Hele 3815 tilskuere var på plads i Gigantium, da Aalborg Pirates spillede mod Herning Blue Fox i andendagsgildet på hjemmebane. Flotte mål, god fight og flotte afleveringer i begge ender af isen. Aalborg fik dog de tre point, der viste sig meget vigtige, da Gentofte sejrede med 2-1 hjemme over Herlev Eagles i den anden vigtige bundkamp.

Aalborg Pirates var uden trioen Anders Thode, Lasse Bo Knudsen og Jeppe Jul Korsgaard, mens Herning havde en del skader til kampen.

Hele syv spillere var Herning uden i aften, deriblandt Lubos Pisar og Simon Nielsen, så Mathias Andersen fik chancen i målet til kampen. Han gjorde det rigtig godt, og kunne ikke lastes for, at Herning fik et nederlag på 4-2.

Olle Liss var en af kampens store spillere, og han var også manden bag kampens første mål, da han sendte et hurtigt håndledsskud afsted uden chance for Mathias Andersen.

Christopher Frederiksen vandt faceoff, og Nicolai Meyer prikkede pucken videre til Olle Liss, der sendte missillet afsted. Aalborg pressede mere og mere på for at udbygge føringen, men Andersen havde taget flere gode redninger med til Aalborg. Midtvejs i perioden udbyggede Lasse Jul føringen, da det denne gang var hans tur til at udbygge muligheden. Målet var bygget op på næsten samme måde som det første.

Det fik Aalborg til at gå mere i defensiven, og overlade spillet til Herning, hvilket er farligt at gøre. Steffen Frank brugte sin fart til at runde Aalborgs back og gled ind foran Marcus Lundell, hvor han lagde pucken mellem benene på Lundell.

Det sene mål i 1. periode gav et lille wakeup til Aalborg, der kom bedre ud og med mere fart i skøjterne som mere angreblystne. Det gav flere gode perioder, hvor man pressede Herning godt tilbage i egen zone, som havde svært ved at få skiftet ud og dermed blev kørt trætte.

Det gav også Herning muligheden for at have deres førstekæde inde mod Aalborg fjerdekæde, der aflastede de andre kæder godt i løbet af kampen, når der var behov for det.

Fjerdekæden mistede dog en mand i løbet af 3. periode, da Oliver Anker Christensen måtte udgå efter en voldsom tackling fra Hernings kaptajn, Daniel Nielsen.

Mod periodens slutning kom Aalborg igen i powerplay, hvor Olle Liss scorede sit andet mål i kampen, da han sendte et slagskud afsted. Andersen var spillet så meget frem og tilbage i målet, at han ikke var helt på plads, så han havde ikke en chance.

Da Aalborg kom på 4-1 i 3. periode begyndte hjemmeholdet at spille mere afventende, hvilket ikke er godt mod Herning. Herning straffede det også, da de kom i powerplay kort tid efter Aalborgs scoring. Steffen Frank var manden bag målet til 4-2 for Herning.

Som kampen skred frem, så begyndte gæsterne at spille mere og mere med musklerne, hvilket kostede en skade til Oliver Anker Christensen, der blev liggende længe på isen.

Mod slutningen af kampen var der powerplay til Aalborg, og man spillede bare pucken sikkert rundt og lukkede kampen stille og roligt ned.

Mathias Andersen fik noget af en ilddåb i denne kamp, hvor Herning var uden flere profiler, og Aalborg pressede meget på mål. Han var dog en god kandidat til kampens spiller, for han havde flere flotte gode redninger, og han var stort set chanceløs ved målene.