Aalborg: L. Korsgaard stopper, vil forlænge med Møller og Hardarson

Vojens Efterskole
Foto: Jan Korsgaard

Der sker ting og sager i Aalborg Pirates for øjeblikket. Spillerstop, nye folk, nye udlændinge og målmandsskifte fra Quemener til Galansky.

Nu kan yderligere brikker lægges til Pirates-puslespillet, der formentlig bliver uden Lasse Jul Korsgaard for den kommende sæson.

Det siger sportschef Ronny Larsen til TV2/Nord.

– Lasse har været hårdt plaget af skader, og vi har derfor lavet den aftale med ham, at han drosler ned og prøver at komme ovenpå igen fysisk. Så må vi se, om han bliver i stand til at spille igen, siger Ronny Larsen til TV2/Nord om forwarden, som nåede at spille 166 kampe i Metal Ligaen for piraterne.

Til gengæld har Aalborg Pirates håb om at forlænge med to andre danske angribere i form af Henry Hardarson og Bjarke Møller.

– Vi forhandler (med Bjarke Møller), og det ser umiddelbart positivt ud. Jeg tror på, at det lykkes, og vi har et afgørende møde i slutningen af næste uge, siger han – og understreger også, at han håber på, at den fysisk stærke Hardarson kommer i hus næste år.

Desuden satser Pirates altså på at forlænge med den svenske back Victor Panelin Borg, der i givet fald vil blive udlænding nummer seks i truppen.

Brøndby intro artikler