Rødovre vendte og vandt i sidste øjeblik

Foto: Jan Korsgaard

Rødovre Mighty-Gentofte Stars 3-1 (0-0,0-0,3-1) 3107 tilskuere på plads i eftermiddag i Rødvore, hvor gratis adgang sædvanen tro skabte forrygende tilstrømning af mennesker og fin stemning. Målene lod de to hold dog vente til sidste periode, hvor gæsterne lagde for efter to målløse perioder – og altså et Stars-hold, der i 100 minutter, inklusive fredagens kamp, havde formået at holde Rødovre nede på en enkelt pind.

Ganske imponerende i sig selv, og derfor var det også et boost af dimensioner, da Cody Kunyt kort inde i tredje periode fik scoret åbningsmålet.

Det var begyndelsen til en sand storoffensiv af hjemmeholdet, der skød og skød på Teemu Seppänen i 10 minutter, hvor det lykkedes at vende billedet og sikre de tre point.

Det var Jonas Sass, der tog imod Sebastian Bergholts pasning på blå linje, skøjtede ind og fik sat pucken ind bag finnen i Gentofte-målet, der ellers syntes uovervindelig.

Men blot 15 sekunder senere måtte han igen gribe bag sig, for der var Matthias Asperup på spil som 2-1-målscorer og dermed matchvinder. Vi var helt fremme i det 55. minut, før Rødovre fik scoret de to kasser.

Asperup scorede det sidste mål i tom kasse og sendte dermed Rødovre tilbage ind i kampen om top fire-placeringerne. Mighty Bulls er blot to point efter Herning.

Gentofte er i en forrygende duel med Aalborg. Begge hold står med 41 point for 37 kampe, og der er dermed lagt op til en fantastisk ræs om ottendepladsen. Set med underholdningsbriller på er det bare herligt.

FACEOFF-online.dk kunne desværre ikke være til stede i Rødovre i eftermiddag. Referat baseret på kamprapport og diverse nyhedsmedier.