Bulldogs bed i Rungsted

Rungsted Seier Capital-Odense Bulldogs 2-5 (1-1, 1-2,0-2) Rungsted Seier Capital havde vundet de seneste fire kampe, mens Odense havde tabt de seneste fire, men i aften blev rollerne byttet om. Det var nemlig fynboerne, der vandt første omgang af dobbeltopgøret mod Rungsted.

Mathias Thinnesen åbnede scoringen efter et lille kvarter, men Nikolaj Rosenthal fik hurtigt udlignet for hjemmeholdet og til jubel for de 707 tilskuere i Saxo Bank Arena i Hørsholm.

Ved 1-1 var det åben slagudveksling op gennem anden periode, men målene kom til sidst. Først Dale Mitchell i en situation, hvor Clemente i Rungsted-målet så lidt skidt ud.

Sean Wiles udnyttede en flot Odense-spilvending til 3-1-målet, og anden periode tilhørte generelt gæsterne. Til gengæld fik Daniel H. Nielsen reduceret kort før pause – til 2-3.

4-2 blev det ved John Armstrong 10 minutter før tid, mens Ryan McDonough fik et enkelt mål med hjem, da han lukkede i  tomt må. Gennemgående en fortjent sejr til fynboerne, der dermed igen er inde i kampen om top fire-placeringerne.

FACEOFF-online.dk kunne desværre ikke være til stede i Saxo Bank Arena fredag aften