Game center: Esbjerg-Herlev

Foto: Jan Korsgaard

Før kampen: Esbjerg Energy ligner en kontant favorit mod gæsterne fra Herlev i aften i Granly Hockey Arena. Godt nok har vestjyderne rullet lidt op og ned i form på det seneste, men til gengæld ser det tungt ud for Herlev, der efterhånden er distanceret i kampen om den sidste slutspilsplads. I hvert fald skal der ske noget revolutionerende, hvis Herlev skal vende trenden og ende i playoffs.

Kigger man på de tidligere opgør mellem de to klubber i sæsonen, står Esbjerg også med 9-0 i point og en målscore på 15-1, så det ligner umiddelbart en smal sag for Energy i aften, men Michael Binderup advarer mod at tage for let på opgaven.

– Kommer Herlev rigtigt i gang og vi ikke kommer i gang, så ser det måske lidt skidt ud for os. Vi skulle jo nødigt gentage det der skete mod Rungsted, hvor vi overhovedet ikke kom i gang. Der er måske en mental udfordring, men vi skal kunne sætte os op til en kamp, selv om den måske ikke tegner så vanskelig, pointerer Energy-forwarden Michael Binderup i klubbens optaktsmeddelelse.

– Selv om Herlev ligger sidst, skal man aldrig tage let på nogen kampe. De har spillet gode kampe og de har også spillet gode kampe mod os. De har vundet nogle kampe, som man måske ikke havde forventet, at de havde vundet, så vi skal være klar fra start af, og hvis vi får en god start og kommer tilstrækkeligt foran, kan vi måske slappe en smule af. Men det vigtigste er at være klar fra start, siger han.

I Herlev-lejren tror træner Dennis Bozic stadig på slutspillet:

– Nej, det skal vi stadig tro på. Der er sket større mirakler end det, vi skal præstere nu. Vi skal arbejde hårdt og være mere jævne i vores niveau set over en hel kamp. Det handler om stolthed. Vi har alle fået chancen for en kontrakt med klubben, og så skal man kæmpe 110 procent, siger Herlev-træneren til Eagles TV.

Hold øje med: Christoffer Lindhøj synes at være i topform for øjeblikket for Herlev, og er på stikkerne uanset hvor han er placeret.

Holdene: Esbjerg stillede uden Jeppe Vinther og Esben Nielsen i Frederikshavn, mens Herlev for øjeblikket lige nøjagtig kan spille med tre kæder.

Sidste kampresultater: ESBJERG
22.01.16 MET Frederikshavn Esbjerg 4 : 3
(3 : 3)
19.01.16 MET Esbjerg Rungsted 2 : 5
15.01.16 MET Rødovre Mighty Bulls Esbjerg 1 : 4
12.01.16 MET Esbjerg Gentofte 4 : 3
09.01.16 MET Esbjerg Frederikshavn 0 : 1
(0 : 0)
22.01.16 MET Rungsted Herlev Eagles 5 : 0
17.01.16 MET Herlev Eagles Herning 3 : 4
15.01.16 MET Aalborg Pirates Herlev Eagles 2 : 3
(2 : 2)
05.01.16 MET Frederikshavn Herlev Eagles 5 : 4
(4 : 4)
30.12.15 MET Gentofte Herlev Eagles 2 : 1
29.11.15 MET Herlev Eagles Esbjerg 1 : 6
20.11.15 MET Herlev Eagles Esbjerg 0 : 1
22.09.15 MET Esbjerg Herlev Eagles 8 : 0
13.02.15 MET Herlev Eagles Esbjerg 2 : 3
(2 : 2)
30.12.14 MET Esbjerg Herlev Eagles 7 : 3